Beskrivelse
Den naturlige fortsættelse for dig der har været på begynderkursus 1 eller har padlet whitewater i anden sammenhæng tidligere.
Kurset starter med en kort repetition af de grundlæggende padle- og styretag, inden vi tager fat på de mere avancerede manøvre.
Vi træner eddyturn og peel out, surf på bølger, sidesurf i huller og bruger en del tid på at “læse vandet” så kræfterne udnyttes bedst muligt.
Naturligvis bliver der også tid til at øve grønlændervending eller lære nogle nye rul!
Ud over disse kurser for øvede har vi også en række andre ture for dig der har padlet før samt vores faste PadleMed mulighed. Disse ture kan du se mere om her på siderne.
Hvor
Alle kurserne har udgangspunkt fra vores OutdoorCenter ved Mörrumsån.
Undtagen kurset d. 5. – 6. oktober der vil være ved Krokån.
Program
Programmet for disse ture tilpasses individuelt ud fra deltagernes forudsætninger, ønsker og den aktuelle vandstand.
Typisk vil vi starte med lidt kort intro på fladt vand, inden vi bruger en masse tid i fosserne.
Overnatning
Overnatningen er i eget telt på vores Blekinge WhiteWaterCenter
Her er 20 teltpladser, shelter, gæstehus, hyggeligt fælleshus, hottubs, sauna, pizzaovn, bålplads mm. Har du ikke selv telt kan det lejes af os.
WhiteWater centeret ligger centralt i forhold til padlingen og kun ca. 400 meter fra Mörrumsån.
Du skal selv medbringe telt.
Har du ikke adgang til telt kan du leje et telt af WhiteWater.dk for kr. 200,00 for et mindre telt til 2-3 personer og kr. 400,00 for et stort familietelt med fuld ståhøjde og plads til 4 personer. I så fald afregnes dette i forbindelse med kurset.
Der vil også være mulighed for overnatning i hus, hvis ikke du er til telt. kontakt os for muligheder.
Udstyr
Vi stiller som udgangspunkt alt udstyr til rådighed under kurset, men du er naturligvis velkommen til at medbringe eget udstyr.
Medbringer du selv alt udstyr (kajak, tøj mm) kan vi tilbyde kr. 400,00 i rabat. (skal oplyses ved tilmeldingen).
Rabat hvis du har været med før
Har du været på et Begynder 1 eller et ugekursus i whitewater hos OutdoorPlay.dk inden for de seneste 8 måneder, kan du deltage uden at skulle betale for leje af kajak – også selvom du ikke medbringer din egen kajak eller øvrigt udstyr. I så fald skal du ved tilmeldingen blot tilmelde dig “med egen kajak” samt anføre dato for hvornår du var på Begynder 1 eller ugekursus hos os og om du evt. vil låne udstyr.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.